Professionel bilindpakning af privatbiler

En bilindpakning giver nyt liv til din bil

Ønsker du en ny farve til din bil, er det ofte både hurtigst og billigst at få folie på bilen. Der er findes mange steder som tilbyder indpakning af biler og også mange forskellige typer folie. Hvis du vil sikre dig et flot og langtidsholdbart resultat, uden skæremærker og limrester på din bil efter afmontering af folie på bilen, skal du være opmærksom når vi vælger hvem der skal sætte folie på din bil.

Du skal selvfølgelig også være opmærksom på, at en indpakning er ikke det samme som en lakering. Der vil være steder på bilen hvor man kan se den originale farve, blandt andet når man åbner dørene i bilen. Hvis du for

eksempel er gul og du får sat sort folie på kan man også se den gule farve flere steder på bilen som blandt andet hvor bilens dele støder op mod hinanden. Derfor er det altid nemmest, og pænest, at pakke en sort bil ind, da bilens originale farve vil syne som skygger. Dette betyder dog ikke at det ikke muligt at indpakke en, for eksempel, gul bil.

  • Klargøring

    Montering af folie på biler holder markant bedre, hvis bilen er vasket og fri for voks, så foliens lim kan hæfte på en ren og tør overflade. Derfor er det vigtigt at din bil er helt ren, når du afleverer den hos os. Har du ikke tid til en bilvask, så klarer vi gerne opgaven mod lidt ekstra betaling.

    Hvis du selv vasker bilen, så skal du være særligt opmærksom på insekter på fronten ligesom det er en god ide at mærke efter på siderne efter asfalt pletter. Vask også skærme og kanter grundigt da disse ofte er meget beskidte. Desto mere opmærksom du er ved rengøringen af din bil desto flottere bliver resultatet.

    Du skal desuden være opmærksom på, at kulde påvirker foliens holdbarhed. Derfor lader vi din bil stå indendørs i noget tid, inden vi monterer folien, så vi er sikre på, at den kan hæfte godt og få et flot resultat. Af denne grund skal du også være forberedt på at undvære din bil i minimum 24 timer.

    Før montering afrenser og affedter vi selvfølgelig bilen efter folieproducenternes anvisninger.

  • Montering

    Det tager to professionelle montører en hel dag at pakke en bil ind, og du skal derfor som nævnt være forberedt på at undvære din bil i minimum 24 timer.

    Det er vigtigt at alle aftaler omkring klargøring og levering til tiden overholdes, for kun på den måde kan vi sikre os, at din bil er klar til afhentning til den aftalte tid, dagen efter montering.

    Som udgangspunkt skiller vi ikke noget ad på din bil, men på de modeller vi kender bedst, afmonterer vi ofte håndtag, blinklys og spejle. Emblemer fjernes så skånsomt som muligt, og genmonteres som udgangspunkt ikke, da de sjældent sidder godt nok fast anden gang. Mærker der ikke genmonteres efterlades i en pose i din bil.

    Alt som er lakeret i bilens originale farve pakkes ind i folie. Plastik som ikke er lakeret, kan ikke pakkes ind. Vi sætter kun folie udvendigt på bilen og derfor vil som nævnt kunne se bilen original farve flere steder, så som når man åbner dørene.

  • Holdbarhed

    Vi pakker kun biler ind i de bedste folier fra 3M og Avery. Typisk tilbyder vi fabrikantens originale garanti på 5 år fra monteringsdato, men enkelte folier kan afvige fra denne periode. Du kan vaske og vedligeholde din bil helt som du plejer, og du kan vokse og efterbehandle med almindelige bilpleje-produkter hvis du ønsker det. Det anbefales ikke at bruge højtryksrenser direkte på folien i en afstand mindre end 50 cm, da dette kan skade folien.

    Da vi udelukkende bruger kvalitetsfolie til indpakning af biler, kan vi også meget præcist sige at du skal regne med at det tager ca. 3-5 timer at afmontere folien igen

VW Up
Toyota Aygo
Citroen C1

fra
12.500,- inkl. moms
(10.000,- ex moms)

VW Polo
Suzuki Swift
Citroen C3

fra
15.000,- inkl. moms
(12.000,- ex moms)

VW Golf
Audi A3
Mazda 3

fra
16.250,- inkl. moms
(13.000,- ex moms)

VW Passat
BMW 3-serie
Tesla S/X/3

fra
17.500,- inkl. moms
(14.000,- ex moms)

VW Tiguan
Audi A6
BMW 5-serie

fra
18.750,- inkl. moms
(15.000,- ex moms)

BMW X5
Mercedes CLS
Porsche Panamera

fra
20.000,- inkl. moms
(16.000,- ex moms)

Tillægspriser:

PWF-folie: 1250,- inkl. moms (1000,- ex. moms)
Kraftig farveskift: 1250,- inkl. moms (1000,- ex. moms) fx hvid > sort, gul > grøn, rød > blå
Priser er excl. specialudstyr, S-line, R-line, AMG mm.

Alt hvad du skal vide, når din bil skal pakkes ind i folie

Hvorfor folieindpakning

Hvis du vil passe godt på din bil, er det en god ide at pakke den ind i folie. Men man skal selvfølgelig også overveje, hvad man forventer af en indpakning.

Folie beskytter mod dagligt slid, vaskehal-ridser og mindre stenslag, og kan derfor holde din lak pænere i mange år. Alle biler er desværre ikke lakeret lige grundigt og derfor kan det for nogle bilejere være en god ide med folieindpakning.

Mange finder også en bil som de forelsker sig i, men hvor farven ikke er den rigtige. Hvis man køber en bil lidt billigere fordi farven ikke er den rigtige, kan man sagtens bruge lidt af besparelsen på en bilindpakning. Bilen får altså den rigtige farve og på samme tid beskytter folien også bilen mod slitage og mindre sten slag.

Bilens alder

I princippet kan vi pakke alle typer, modeller og årgange af biler ind. Men har du en ældre bil som du ønsker indpakket, er der nogle ting du skal være særlig opmærksom på. Når vi monterer folie på bilen, kan se ske at folien tager fat i lakken, vi er så nødt til at hive den af igen og sætte den på igen. Folien kan tage så meget fat, at når vi hiver i den, kan den trække lakken, eller klarlakken af på ældre biler.

Selv emblemer, gummilister, fuger osv. kan ødelægges under en indpakning, uden at vi gør noget forkert. Derfor ønsker vi ikke pakke biler ind, som er over 7 år gamle, da risikoen for skader på bilen er for stor, og det ansvar ønsker vi ikke.

Farvens betydning

Da vi som udgangspunkt ikke sætter folie på i dørfalser mm. vil du altid kunne se bilens originale farve, når døre og bagagerum åbnes. Hvis rød bil ønskes indpakket i blå farve, giver det nogle ret store kontraster i det færdige resultat. Alle steder hvor bilens dele går op mod hinanden, vil man kunne ane bilens originale farve, dvs. rundt om lygter, mellem kofanger og skærme, mellem døre osv. Det kan være svært at leve med, så derfor er det vigtigt at man overvejer nøje hvilket farve man ønsker at pakke sin bil i.

Det bedste resultat opnås hvis bilens original farve er sort. Den sorte farve vil i alle kanter og revner syne som skygger. En sort bil som er pakket ind i folie, kan derfor nærmest se ud som om den ikke folieret.

Valg af farve

Valg af foliefarve kan være rigtig svært, og kræver derfor at man bruger tid på at finde noget man bliver glad for. Vi oplever typisk at folk vælger matte og mørke farver. Dog var trenden i 2020 mere blanke og friske farver.

Hos Danfolie har vi over 200 forskellige farver og nuancer, og skal du have din bil pakket ind i folie, er du altid velkommen til at kontakte os og se de forskellige muligheder.

Vedligeholdelse og afmontering

En folieindpakning vedligeholdes som en almindelig lakering. Dog skal man være forsigtig med at bruge højtryksrenser og stærke kemikalier ved rengøring. Fugleklatter og lignende skal gerne vaskes af relativt hurtigt, gerne bare med vand og sæbe, og en blød børste.

Afmontering af folie på biler tager typisk 3-4 timer, hvis det er biler vi selv har pakket ind, og derfor kender folien. Vi har før oplevet at skulle bruge mere end 20 timer på at fjerne folie, fordi vi ikke har vist hvilken folie der har været brugt. Det er derfor en god ide at kende både firma og materialer før du bestiller en tid til afmontering hos os.

Produkterne vi tilbyder

Folie til biler er udviklet til at kunne modstå daglig slitage, og holde i mange år. Men ikke alle indpakninger af biler er lige gode, og nogle er decideret dårlige. Det kan være svært at se forskel, selv for fagfolk. I princippet kan du vælge en dyr folie til din bil, men få monteret en billig type, uden at du kan se forskel. Er du rigtig uheldig, kan folien begynde at skalle af, revne, boble op, og i værste fald, kan den næsten ikke afmonteres, når den tid kommer. Derfor er det alligevel ikke ligegyldigt hvilken folie du vælger.

Hos Danfolie bruger vi udelukkende folie af høj kvalitet.

Avery Supreme

Vores mest foretrukne folie til biler er Every Supreme. Folien findes i over 120 farver, og er nok den, som tilbyder den bedste garanti. Vi har den samme leverandør af Avery Supreme, som vi har haft i de sidste mange år. Det betyder også, at oplever vi problemer med en folie, har vi lynhurtig hjælp og support til at få løst problemer omgående.

Avery Supreme er en lille smule tyndere end for eksempel 3M folie, men det gør også, at den lægger sig utrolig flot på enhver bil, og man opnår virkelig en finish som ligger helt i top.

3M

3M er den folie som vi har brugt i længst. 3M kan noget med folie, og deres bilindpakningsfolie er bestemt ingen undtagelse. Med en 3M folieindpakning, får man en lidt bedre beskyttelse af bilens lak, end de fleste andre typer folier. Dette skyldes at 3M folie er en smule tykkere, og derfor også beskytter lakken bedre mod ridser og slitage. Når en folie er tykkere, kan den dog også være en smule vanskeligere at få til at smyge sig omkring alle de små detaljer.

Vores dygtige og erfarne bilindpakkere, kan naturligvis montere alle typer bilfolie, og de sørger altid for at din bilindpakning lever op til vores egne strenge kvalitetskrav.